DirectEspana – til den almindelige haveejer
Udfordring:
- Køkkenhave med højbede og bærbuske der ligger langt fra vandhane – hvis jeg er helt ærlig får jeg aldrig vandet køkkenhave tilstrækkeligt hvis jeg skal slæbe vandslangen 26 m rundt om huset og om til køkkenhaven
- Forhaven skråner og bunddækket skal have fat før det kan klare sig selv – og evt. lidt hjælp i meget tørre somre. Vi spilder utrolig meget vand pga. skråningen når vi vander med alm havesprinkler
- Hortensiaerne i forhaven får pt ekstra vand med nogle meget grimme rør vi har stukket ned i jorden – det må kunne gøres smartere
Løsning: Vi skrev til Peter fra DirectEspana ...
Planlægningen:
- Afdæk behovet
- Peter kom med overordnet løsningsforslag for hvordan systemerne kunne byges
- Jeg tegnede vandsystemet for bedre at kunne visualisere hvilke elementer jeg havde brug for og kunne indsætte mål
- Tog en snak med Peter og fik afklaret nogle spørgsmål
- Skrev en detaljeret liste over hvilke komponenter jeg havde behov for (og lagde lidt til)
TIP: følg slange fra vandhanen til enden på din tegning og tæl op løbende (se billeder for tegninger)
- Sendte listen til Peter
- Modtog pakken – og så var det bare i gang.
Mine tanker omkring planlægningen: jeg synes først det var uoverskueligt og jeg var i tvivl om hvorvidt jeg, en almindelig haveejer, kunne ’sammensætte’ et vandsystem på den rigtige måde. Jeg besluttede mig for at tage én ting ad gangen og dannede mig først et overblik over hvilke dele der var tilgængelige (t-stykke, vinkelstykke, endeprop, osv.). Da jeg først havde gjort det virkede det ret simpelt og jeg begyndte at tegne mit system fra den ene ende til den anden. Da jeg var færdig tænkte jeg ”det kan da ikke være så nemt, jeg må have overset noget”. Jeg sendte min tegning til Peter og vi skrev lidt frem og tilbage og havde en enkelt telefonsamtale hvor Peter bekræftede at mit tegnede system var helt rigtigt og det ikke var ’for stort’ til min tilgængelige vandforsyning. Det var en dejlig bekræftelse. Efterhånden som jeg tegnede tog ideerne fart og jeg tilføjede feks ekstra bede i baghaven. God og hurtig support fra Peters side. Man tror det er for nemt til at være sandt, men det er faktisk sandt.
Opsætning:
- Sorter delene og marker dem – jeg puttede dem i plastikposer med en label på. På den måde kunne jeg lige danne mig et overblik over hvad jeg havde og det var lettere at finde når det skulle sættes op
- Læg hovedslangen ud og evt. fastgør til jorden med slangespyd
TIP: selvom slangespyd ikke er et absolut must, så synes jeg det er rart at have slangen holdt ned mod jorden og jeg havde behov for langt flere spyd end først antaget. Jeg synes hver 2 m passede fint og flere der hvor slangen skulle dreje rundt
TIP: man kan godt gøre det selv, men det er lettere at være to
TIP: vær opmærksom på slangens naturlige ’lyst til at dreje rundt’ – hvis du går imod det får du et skarpt knæk på slangen som stopper vandet. En god ide at ’dreje slangen ud’ og frigøre spændingen før du lægger slangen
TIP: læg slangen når dine planter fylder mindst – f.eks. når stauderne er klippet ned eller før tulipanerne springer ud. Det var besværligt at navigere rundt om tulipaner og få et overblik over slangen i det fyldte staudebed
- Monter de mindre elementer én ad gangen – start fra den ene ende. I mit tilfælde startede jeg med tilkobling og så fulgte jeg slangen og satte løbende udtag til 6 mm slanger, T-stykker, sprinklere, osv.
TIP: brug en varmepistol til at opvarme slangen når du monterer de små dele. Det kan tage lidt tid at finde den rette temperatur – den skal være varm nok til at være eftergivende, men ikke så varm at den bare bøjer
TIP: hulværktøjet skal drejes rundt og rundt i stedet for ’rundt den ene vej og så rundt den anden vej’. Vær opmærksom hvor du laver hullerne i forhold til hvordan slangen ligger på jorden. Udtag til feks 6 mm slange er mere praktisk på siden fremfor ned mod jorden eller op mod
- Test systemet
- Nyd det!
Mine tanker omkring opsætningen: jeg var ikke bekymret for opsætningen da det virkede ret simpelt – ’plug-and-play’- Det var det også – min tålmodighed kom dog på prøve da slangens naturlige ’snoning’ drillede mig og jeg ikke helt kunne ramme den rigtige temperatur på slangen med varmepistolen. Virkelig træls da de to første delelementer jeg monterede bare svuppede på! Med lidt dybe vejrtrækninger gik det rigtig fint og min mand kommer jævnligt ind til mig og siger ’hvor er det et godt system du har fundet! Det er genialt!”
TEGNINGER:
Forhave: i forhaven kører der to systemer;
- En 16 mm slange der ligger langs med forhaven hvorfra der udgår 6 mm slanger med en sprinkler forenden til hver af buskene og træerne. Dette system er til at vande buske og træer som har brug for ekstra vand for at leve på skråningen
- En 16 mm drypslange som ligger fordelt over hele forhaven og bruges til at vande så bunddækket får fat efter plantning og i tørre perioder. Da forhaven skråner meget har planterne brug for lidt ekstra hjælp
Baghaven: i baghaven kører der ét langt system på en 16 mm hovedslange med mange funktioner
- Første bed bliver vandet med 16 mm drypslange som udgår fra hovedslangen. Overvejer at lave 6 mm udtag med sprinkler for enden som tilfører frisk vand til spejlbassinet.
- Andet bed bliver vandet med 16 mm drypslange som udgår fra hovedslangen. Overvejer at lave 6 mm udtag med sprinkler for enden som tilfører frisk vand til fuglebadet. Overvejer at lave 6 mm udtag med sprinkler for enden til roserne da de skal grundvandes godt for at holde dem modstandsdygtige
- Højbedene bliver vandet med 16 mm drypslange og en 360 grader dyse i midten.
(kan også monteres som microsprinkler) Drypfunktionen er praktisk når afgrøderne er vokset, hvor dysen bruges når der er sået frø.
- Bærbuske bliver vandet med 6 mm udtag med sprinkler for enden
- Kommende bed skal formentlig vandes med drypslange



BILLEDER:
BILLEDER
- 8. Forhaven før vandsystem – vi havde grimme rør ved alle buske og træer og bunddækket havde svært ved at etablere sig
- 9. og 9-1 . Sorter de små dele så de er nemmere at finde når du skal i gang med opsætningen
- 10. Det er lettere at lægge slangen før planterne er sat eller når planterne fylder mindst . Her er det drypslangen der ligger i en del af forhaven der endnu ikke er beplantet
- 11. Drypslangen skal også lægges der hvor der ér planter – det er klart lettest at være to her. Husk at respekter slangens naturlige snoning
- 12. Start fra den ene ende – her er tilkoblingerne til de to systemer der er i forhaven. De er lagt så tæt ved vandhanen som muligt
- 13. Hulværktøjet skal drejes rundt og rundt og ikke ’frem og tilbage’. Tænk over hvor du placerer hullerne (på siden, på toppen eller i bunden af slangen)
- 14. Her kan man se hovedslangen og de 6 mm slanger der går ud til hver busk. Jeg kom til at lave hullerne i toppen af slangen og derfor stikker de 6 mm slanger lidt op ved udtaget. De kan dog holdes nede af jordspyd, men næste gang laver jeg dem på siden
- 15. De grimme rør er fjernet og man kan næsten ikke se slangerne
- 16 og 16 1. Her er vandsystemet tilsluttet med et kort stykke slange fra vandhanen til selve systemet
- 17. Tilslutning til vandhane er monteret ved start og der er sat en klemme på til at holde slangen på tilslutningen
- 18. Jordspyd til at holde slangen på plads ved jorden
- 19. Udtag til 6 mm slanger – først laves der hul i slangen, så sættes 6 mm udtaget i og derefter sættes 6 mm slange fast. For enden af slangen er der en sprinkler- Her er der 3 udtag efter hinanden da vi har 3 buske der skal vandes med hver deres sprinkler.
- 20. Sprinkler monteret for enden af 6 mm slangen og er her sat i midten af en hortensia- Næste gang ville jeg vælge sprinkler på jordspyd så den kan sprinkle ’vandret’, men det virker stadig til formålet da vi bare havde brug for ekstra vanding der og ikke så meget selve sprinklerfunktionen
- 21. En glad og frodig forhave med et næsten usynligt vandsystem. Når bunddækket gror til kan man ikke se slangen overhovedet

- Billede 8

- Billede 9 og 9-1

Billede 10

Billede 11

Billede 12

Billede 13

Billede 14

Billede 15

Billede 16

Billede 16 1

Billede 17

Billede 18

Billede 19

Billede 20

Billede 21