

Copyright © 2021 Directespana . All rights reserved.
Her er en beskrivelse af, hvordan vi installerede automatvanding i vores gårdhave. Vores behov var for et automatvandingssystem, der kunne styres fra en App, når vi var i udlandet. Vi rejser meget og bor en stor del af året i Spanien, og havde derfor behov for et vandingssystem, der kunne køre uden opsyn i flere måneder ad gangen.
Dvs, vi skulle bruge et system, der var 100% pålideligt, og som kunne køre i måneder uden indgriben. Samtidigt skulle det være så fleksibelt, at jeg via appen kunne styre hvornår og hvor meget vand, det skulle give. Og ikke mindst skulle appen kunne holde mig underrettet om, hvornår det har vandet, og om der havde været nogen form for problemer.
Det kræver en kvalitets WiFi kontroller med en kvalitets app. Havde vi været hjemme hele sommeren, kunne vi havde klaret os med en almindelig timer, og så bare selv skruet manuelt op og ned for vandet efter behov.
Det viste sig at være langt det største problem, at finde en kontroller med en app, der rent faktisk kunne leve op til vores behov. (Se beskrivelsen af kontrollere i WiFi Kontrolleren).
Til gengæld var det utroligt nemt at installere selve vandingssystemet. Efter en kort snak med Peter aftalte vi at jeg skulle lave en hurtig tegning (med mål) over hvad jeg havde tænkt mig der skulle vandes, så kunne Peter regne ud, hvad jeg havde brug for og sende det hele i en stor pakke.
Først et par billeder af vores gårdhave, hvor jeg skulle installere vandingssystemet.
![]() |
![]() |
||
Vi har 39 krukker og 5 små bede, som alle skulle vandes automatisk. Dertil kommer, at nogle af bedene og en del af krukkerne er under tag. Vi har et meget stort udhæng, der gør, at disse bede og krukker ikke får regnvand som resten af haven.
Vores vandingssystem skulle altså bestå af 2 strenge – én der vandet det under tag, og én som vander resten af haven. Kontrolleren skulle altså kunne tænde og slukke for 2 strenge uafhængigt af hinanden.
![]() |
Først lavede jeg en hurtig håndtegning, over hvordan vandingssystemet skulle se ud.
Vandings systemet består af en hovedledning (16 mm slange) - en for hver streng, som løber langs muren.
På disse hovedledninger sættes så alle de små slanger (6 mm) med en lille sprinkler på spyd – en til hver krukke.
|
|
Vi har 2 strenge, en der løber langs de 3 sider, og én der løber langs den side vi har under tag.
Tegningen skulle indeholde mål og længder for hovedledningerne og samt et antal af hvor mange krukker, der skal vandes af hver streng.
Den skulle også beskrive hvor mange rette vinkler og forgreninger (T-Stykker), der skal være på hovedledningen.
Et par små råd Værd opmærksom på at 16mm slangen findes både som almindelig slange og som drypvandingsslange. Jeg synes ikke det er en god ide at bruge drypvandingsslangen på strenge, som også skal have sprinklere. Fordi sprinklere kun skal køre 2-3 minutter for at give vand nok til selv store krukker, men en drypslange skal løbe 20-30 minutter for at give vand nok.
Så hvis du har bede, der er bedst tjent med drypslangevanding, så sørg for at den sidder som en streng for sig selv.
Når du har lavet tegningen, så send den til Peter, så får du en tilbud samt en beskrivelse af alt hvad du behøver af slanger og stumper.
Køb endeligt ekstra slange (både 16mm og 6mm) spyd, vinker, t-stykker, samlingsstykker, ende stykker og sprinklere. Det koster næsten ingenting, og det bliver altid lidt anderledes end man først har forestillet sig.
|
|
|
||||||
|
Installation |
|
|||||
|
Når kassen kommer fra Peter, er det bare om at gå i gang.
|
||||||
|
Hvis du skal bruge en WiFi kontroller til at styre vandingen, skal du også bruge en manifold og en magnet hane for hver streng.
De fleste WiFi kontrollere kan kontrollere 4 eller 8 strenge. |
![]() |
|||||
|
Det første jeg gjorde, var at teste om jeg kunne få WiFi kontrolleren og dens app til at virke, og om den kunne gå på mit WiFi net. Det havde jeg store problemer med i starten. (Men mere om det i beskrivelsen af kontrollere i WiFi Kontrolleren).
|
||||||
|
Før |
Efter |
WiFi kontrolleren |
||||
|
Det kan godt være lidt svært at få de hele tæt, så det ikke drypper, men det lykkedes til sidst. Det næste jeg gjorde, var at trække hovedledningerne hele vejen rundt.
|
||||||
|
Med rette vinkler |
Eller bløde hjørner |
|||||
|
Det er nemt at skære slangerne i den længde man skal bruge, men det kan være rigtigt hårdt at samle dem.
Men Peter havde et utroligt godt råd.
Hvis man liger varmer slangen i lidt kogende vand går det utrolig nemt!!!!
Det gælder både 16mm og 6mm slangerne, så tag en elkedel med kogende vand med ud og dyp slange enderne i den, inden de sættes på samlingsstykkerne. |
|
|||||
![]() |
Det sidste job, var at sætte alle de små 6mm slanger på hovedledningen. Det er går meget nemt og hurtigt, når først hovedledningerne er lagt.
Jeg samlede en række 6mm ledninger med sprinklere og så var det bare at gå rundt og sætte dem på hovedledningerne.
|
|||||
|
|
|
|||||
|
Man trykker bare et lille hul med det dertil indrettede værktøj og så kunne de små slanger nemt klikkes på.
|
Når det var gjort, skulle jeg lige bruge et par dage til at gå og justere de enkelte spinklere til, så de gav den mængde vand, som passer til planterne og krukkens størrelse. |
|||||
|
Alt i alt må det siges at være utroligt nemt at sætte op.
Konklusion Og det har virket i praksis. Efter 8 uger uden opsyn hen over sommeren har alle planter ikke bare overlevet, og er bare vokset helt vildt.
|
||||||


Copyright © 2021 Directespana . All rights reserved.